I dette indlæg, vil du lære om forskellen mellem selvværd og selvtillid samt få redskaber til at øge begge dele.

 

Selvtillid
Selvtillid handler om adfærd og det at have tillid til egne evner. Hvis du sidder med følelsen og tanken, ”Jeg kan, hvad jeg vil”, så tyder det på, at du har høj selvtillid. En person der har høj selvtillid, er Pipi Langstrømpes, da hun tror på, at hun kan tilegne sig viden og færdigheder og nå de mål, hun sætter sig for:

”Det har jeg aldrig prøvet, så det tror jeg sikkert jeg kan klare” – Pippi Langstrømpe

Omgivelser, hvilket vil sige forældre, træneren, lærer, pædagoger, venner og klassekammerater påvirker i høj grad vores selvtillid. Selvtillid kan variere meget og er afhængig af den seneste handling. Hvis du eksempelvis er fodboldspiller og har spillet en god kamp, vil du gå ind til den næste med stor selvtillid. Hvis du derimod havde fået skæld ud af træneren og var blevet skiftet ud i halvlegen, vil din selvtillid falde. Det ses tydeligt i sport, om en spiller har selvtillid eller ej afhængig af, hvilke resultater en person eller teamet har opnået.

 


Selvværd
Selvværd er knyttet til vores identitet og i sin kerne følelsen af at være okay som menneske, og at du er værd at elske, uanset, hvad du kan og ikke kan. Selvværd har altså ikke noget af gøre med, hvilke karakterer du får i skolen, eller hvor mange venner du har. Når du har et godt selvværd, hviler du i dig selv og har ikke behov for at jagte anerkendelse og bekræftelse fra andre. Uanset hvilke resultater du opnår, om du taber eller vinder, dumper en eksamen eller får 12, kender du din egen værdi som menneske – at du er værd at elske. I din tro på din værdi som menneske, ligger selvkærlighed til dig selv.

Grundet vores menneskelige natur, ønsker vi instinktivt at skjule eller undertrykke vores mulige lave selvværd, da vi har et behov for at være elskværdige og er bange for at blive udstødt af ’flokken’/gruppen. Vi har en tendens til at skjule vores eventuelle manglende selvværd, ikke bare for andre, men også for os selv.

Det lyder måske voldsomt, men den gode nyhed er, at selvværd kan trænes og at du har muligheden for at styrke dit eget selvværd, hvilket vil hjælpe dig med at skabe et liv med værdi, hvor du er i balance. Mange voksne har levet hele deres liv med dårligt selvværd, og det skal vi ændre! Og for at kunne det, er vi nødt til at begynde med os selv.
Forskellen på selvværd og selvtillid
Selvværd handler altså om at føle sig værdsat og elsket som menneske, mens selvtillid er opfattelsen af, at du er i stand til at lære og præstere, hvad du end måtte sætte dig for. Vi kompenserer ofte ubevidst for et lavt selvværd ved at blive rigtigt dygtige til noget, dvs. vi forsøger at indhente det lave selvværd med en høj selvtillid.
Et eksempel herpå kunne være, at du er rigtig god til håndbold og bruger alt din til på at blive bedre – ikke nødvendigvis fordi du har lyst, men fordi du higer efter anerkendelsen fra andre om, hvor dygtig du er til håndbold.

Vi kan godt tro, at hvis vi er gode til noget, så er vi værdifulde og får anerkendelse fra andre for det menneske, vi er. Her er det vigtigt at forstå, at der er forskel på at
gøre og at være. Vores underbevidsthed kan bilde os ind, at vi kun er gode nok, hvis vi præsterer hele tiden, hvilket kan medføre et lavt selvværd.

Med en præstationskultur, der fremmer selvtillid og ikke fokuserer på selvværd – at vi er gode nok uanset karakterer og karrierer – så er der stor risiko for, at vi slider os selv op og/eller går ned med stress.
 

Hvordan du styrker dit selvværd
Hvis du sidder med en klump i maven efter at have læst dette og har indset, at du ikke har så godt et selvværd, som du gerne ville have, så får du et mentalt og hjerteligt high-five. Du har øget din selvindsigt. Som Morten Albæk sagde i en tale til ungdommen:

Kun i kraft af selverkendelsen vinder du muligheden for at udvikle et sundt og stærkt selvværd. En følelse af, at du er noget værd i egen ret som menneske, at du er et godt menneske, qua din etik, aldrig dit eksamenssnit”.

For at vise, at det kan lade sig gøre at øge sit selvværd, skal du høre historien om Maria. Maria var en ganske normal pige, da hun voksede op. Hun var god i skolen og havde høj selvtillid, når det kom til lektier og skolearbejde, hvor hun fik ros af både lærerne og sine forældre. Hvad lærerne og forældrene ikke så var, at hun aldrig følte sig god nok og gjorde alt for andre, for at de skulle kunne lide hende. Hun følte sig usikker i sociale sammenhænge, især rundt om drenge, og hun synes bestemt ikke hun var okay, som hun var. Maria havde krøller og de andre i skolen kunne godt finde på at drille hende med hendes hår og krop. Det negative selskab var som et kor af stemmer inde i hendes hoved: ”
Du er grim”, ”Ingen gider at have en kæreste med krøller”, ”Folk gider kun at være sammen med dig, fordi de vil have hjælp med lektier”.

En dag havde Maria fået nok af den negative selvsnak og den gamle historie om, at hun ikke var god nok, som hun var. Hun kiggede sig selv i øjnene i spejlet, efter hun havde betragtede sin krop og sine krøller, og tog en ny beslutning. ”
Fra nu af vil jeg sige til mig selv, at det er flot at have krøller, og min krop er lige som den skal være. Hvis andre ikke kan lide det, så er det deres problem!” Den dag var en vigtig dag og et vigtigt skridt for Maria. Hun begyndte at klæde sig, som hun selv havde lyst til og ikke, som hun troede, andre kunne lide. Det var ikke altid, at hun var glad, men på de fleste dage var hun tilfreds med, hvem hun var. Fyrene kiggede pludseligt anderledes på hende, og hun begyndt sågar at date. Marias selvtillid begyndte langsomt at vokse og det samme gjorde hendes selvværd. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men ved at hun hver dag mindede sig selv om, at hun var okay, uanset hvad andre tænkte, så voksede hendes tro på, at hun var værd at elske.

Uanset hvilket glansbillede der bliver sat op på sociale medier eller hvor populær en person er, har alle noget, som de kæmper med – stort som småt. Selvom vi ofte ikke tror det, så har vi meget mere tilfælles med hinanden end vi går og tror, da vi har de samme følelser og tanker, som vores medmennesker. Nogle gange ser det måske ud som om, at den ’seje’ pige eller dreng i klassen ikke har det på den måde, men når vi kommer ind bag facaden, er det tydeligt, at vi alle kæmper eller har kæmpet med et eller andet.

Jeg garanterer dig for, at du ligesom Maria har mulighed for at blive okay med, hvem du er. Ikke alle dage vil være lige lette, men vær tålmodig med dig selv og tage et skridt ad gangen – så vil du på et tidspunkt se, hvor langt du er nået. Selvværd og det at give sig selv selvkærlighed, som Maria gjorde foran spejlet, er en aktiv handling. Det er en prioritering at være selvkærlig overfor sig selv og ligesom alt andet kræver det træning.
Vi kan vælge at give kærlig opmærksomhed til os selv, Netflix, vores medmennesker, vores mobiltelefoner, kæledyr, sportsgren mv.
Der findes mange små ting du kan gøre, som kan øge dit selvværd. Husk, jo mere selvkærlighed og selvværd du har til dig selv, jo mere har du at give til andre. Nedenfor har vi et par øvelser, der kan hjælpe med at give dig selv selvkærlighed og øge dit selvværd.
Øvelse – Snak anerkendende til dig selv: Mange af os har en negativ indre dialog. Ligesom Maria kan vi skrue ned for den indre kritikker og erstatte den med mere kærlige tanker om os selv og andre. Det kan du gøre ved hver morgen at sige en eller flere af disse sætninger til dig selv, når du står op og/eller går i seng:

Der er mange måder at være selvkærlig på, og muligvis er der nogen sætninger, som ikke er nævnt, som passer lige til dig. Hvis du kan komme i tanke om sådan én, så brug endelig den. Det kan godt være, at vi ikke rigtig mener det de første par gange, vi siger, ”Jeg elsker mig selv”. Men når vi bliver ved med at gentage det, vil det med tiden blive vores nye sandhed. Når du siger det, så kan det være en god ide at fokusere på dit hjerte, mens du gør det. For at huske dig selv på denne selvkærlighedsøvelse kan det være en god ide at lægge en seddel på dit natbord eller have en note på din mobil, som hjælper dig med at huske at udføre øvelsen. Det tager nemlig tid at indføre en ny vane.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *